Er diplomatiet taget på sommerferie?

Det kan undre at flere europæiske lande ikke sætter sig sammen og indkalder til en international fredskonference. Tyrkiet har ved flere lejligheder inviteret til forhandlinger i Istanbul, dette ville være oplagt. Det er ikke i orden, at verdenssamfundet taler om, at de militære operationer Rusland udfører i Ukraine kan vare i flere måneder eller år, uden at nogen griber ind, og gennem den diplomatiske vej, forsøger at mægle og producere arbejdspapirer, der kan lægges for parterne og som så kan være grundlag under en fredsaftale og normale samhandelsrelationer i Europa.

Dette er et ydmyg forsøg, på at påvise en retning som muligvis kan indeholde forslag, der kan være med til at løse op for den fastlåste situation i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Jeg er ikke ekspert i disse forhold og har heller ikke indgående kendskab til disse lande. Men dette er et forsøg på at påvise strategier og løsninger, som måske kan skubbe til fredsprocessen og give det ukrainske folk en fred, og normalisere og stabilisere den internationale handel.

Artikel er opdateret 24 juni 2022

Stille undren

I dag kan vi læse i abcnyheder.no at NATO´s generalsekretær Jens Stoltenberg forventer at Krigen i Ukraine kan vare i flere år. Boris Johnson har også i flere medier fremført, at vi kan forvente at krigen kan vare i flere år. Det er ingen tvivl om, at de må have gode efterretninger, når de fremkommer med disse dystre spådomme. Men verdenssamfundet må have en optimisme og tro på, at diplomatiet kan vinde over militære kampe på slagmarken. Derfor skal vi hurtigst muligt aktivere det italienske, finske, tyske, franske og Storbritanniens diplomati i bestræbelserne på, at finde en diplomatisk løsning. Jeg er klar over at der har været mange samtaler mellem statsleder og ledelserne i Ukraine og Rusland. Men det kan undre, at der ikke har været flere formaliserede forhandlinger med diplomatiet i centrum.

Vi er ikke i 1945 og jeg er uforstående over, at der er landenes militære geografiske placering der skal udgøre den mulige forhandlingsløsningen og parternes forhandlingsposition. Jeg håber, at det med Frankrig og Tyskland i spidsen for de diplomatiske forhandlinger, der forhåbentligt kommer i gang nu først i juli 2022 vil føre til en løsning. Første skridt er, at der udarbejdes nogle arbejdspapirer, de kommende dage, som kan danne grundlag for de mulige kommende fredsforhandlinger.

Tillæg:

Ny udfordringer for verdenssamfundet 24 juni 2022

Konflikten mellem Rusland og Ukraine og de voldsomme russiske militære operationer på ukrainsk jord, fører ikke kun til ødelæggelser og død i Ukraine, hvor både russiske og ukrainske soldater dør og mange civile også. Denne konflikt har nu udviklet sig til en energikrise og en humanitær krise, da flere af verdens fattigste lande, ikke kan få leveret korn fra Ukraine som er Europas skatkammer.

Dertil har vi fået inflation og stigende renter. Dette sammen med forsyningsproblemer efter Covid-19, har medført, at økonomierne i Europa er under pres, og ser ud til at stagnere.

Hvor er statslederne der tør sige, at nok er nok og at denne konflikt skal afsluttes. Denne konflikt er en skrue uden ende, og nuværende situation fører til en militær eskalering dag for dag. Dette er fuldstændig uholdbart for Europa. Det ukrainske og russiske folk har lidt nok, tiden er inde til, at finde en forhandlingsløsning og normalisere forholdene i Europa.

Vi skal i gang med en genopbygning af Ukraine, og for at dette skal kunne finansieres fornuftigt, er vi også nødt til, at reetablere normale samhandelsrelationer i Europa, både indenfor varer, tjenester og energi. Det er indlysende, at såfremt dette ikke sker, bliver det meget svært at finansiere genopbygningen af Ukraine. Derfor er det model jeg her taler om og de løsningsforslag der fremkommer, muligvis en vigtig del af en fredsaftale og genopbygning og finansiering af landet. Vi må være optimistiske og turde sætte krav til parterne, og her tænker jeg ogse på Budapest memorandum og Minsk 2 aftalen. Det er helt uforståeligt, at ingen forsøger indenfor strukturerede rammer at føre forhandlinger med Ukraine og Russland. Jeg ville mene, at der skulle være en del redskaber i værktøjskassen og en del mekanismer at skrue på. Vi må være optimistiske og tro på, at den russiske og ukrainske regering ønsker at få gang i realitetsforhandlinger nu.

Stiftelse af en International Europæisk Forligsinstitution

Tiden er kommet til stiftelse af en Forligsinstitution, der kan mægle mellem parterne. Ligesom man på arbejdsmarkedet benytter sig af en forligsinstitution når parterne ikke kan nå til enighed på arbejdsmarkedet. På samme måde kan man med fordel benytte en International forligsinstitution til at mægle mellem Rusland og Ukraine.  Dette kan også ses som et konsulentoplæg.

Forligsinstitutions arbejdssætning kunne være følgende:

Den franske president og den tyske kansler forhandlingsledere i en mulig International Forligsinstitution. Hvor deres udenrigsministre kan deltage i forhandlingerne.

Diplomatiet kan ikke inddrage følelser og må have en neutral politik

Vi mennesker er flokdyr og har en stærk trang til at følge de stærke alfahanner, og dette ses også i international politik, hvor de statsledere, der han en anden holdning til de diplomatiske løsninger end flertallet, bliver hånet offentligt og nedgjorte. Det ser ud til, at der her mere er tale om hævn og følelser end at finde konstruktive løsninger for det Ukrainske folk, som har lidt så meget.

Den russiske befolkning har også et ønske om at leve i fred og købe varer og tjenester på det internationale marked, dette skal de også have lov til, på samme måde som det ukrainske folk. Vi må fokusere på, at folket i disse lande kan leve godt og trygt i fremtiden og vi igen får stabilitet og fred i Europa.

Vi føler med det ukrainske folk, og om det skal lykkedes, at få fred må begge lande komme med indrømmelser og gå på kompromisser, omend det kan være meget følesladet og svært for den ukrainske regering og det ukrainske folk i disse tider at komme med indrømmelser. Men fordelen er, at man skåner mange menneskeliv og hurtigt kan komme i gang med genopbygning af landet. I Europa må vi turde at føre en uafhængig europæisk udenrigs- handels- og sikkerhedspolitik.

Korn og andre afgrøder afskibes fra Odessa

Selvfølgelig skal FN forlange at de afgrøder der dyrkes i Ukraine skal kunne eksporteres trygt til de lande der ønsker at købe disse varer. Verden kan ikke stå model til, at der opstår sult og katastrofer i store dele af verden grundet konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Verdenssamfundet kan ikke stå model til nuværende situation, uden at intervenere dybt diplomatisk.

Om krigen varer 100 dage mere og vi estimerer at der falder 100 soldater på hver side hver dag, så vil Ukraine miste 10.000 soldater og Rusland det samme. Således vil en forlængelse af krigen på 100 dage føre til tab af 20.000 soldater og dertil mange civile. Derfor må det være i alles interesse, at kamphandlingerne ophører, og at der indgås en fredsaftale så hurtigt som muligt. Vi må spørge os selv skal 50.000 eller 100.000 flere unge soldater lade livet i denne konflikt?  Det virker meget mærkeligt om man ikke kan påvirke de involverede parter, så der kommer en hurtig afslutning på kampene på slagmarken.

Selvfølgelig er det Ukraine der bestemmer hvorvidt de vil afstå land for fred. Der er ingen i dag, der kan sige med sikkerhed hvordan udfaldet af konflikten bliver, men vi ved, at det ikke nytter noget at vinde på slagmarken om de grundlæggende konflikter ikke er løste. At analytikere og politikere taler om, at der bliver en langvarig stillingskrig og opslidningskrig er helt uforståeligt, uden at man i det minste begynder at fokusere på strukturerede fredsforhandlinger.

Det Ukrainske og Russiske folk ønsker fred og har svært ved, at se formålet med disse omfattende militære operationer, derfor må og skal der udarbejdes løsningsforslag for parterne. Løsningsforslag der er udarbejdet af en Forligsinstitution, hvor flere af de store lande i Europa er med. Disse forslag skal så forelægges den russiske og ukrainske regering. 

I den International Forligsinstitution skal Frankrig og Tyskland spille en fremtrædende rolle. Udover disse lande skal Italien, Storbritannien og Finland være med i Forligsinstitutionen. Disse lande skal være grundlag under de kommende forhandlinger. Dette vil bevirke, at det er hurtige beslutningsprocesser og den måde hvorpå arbejdspapirerne udarbejdes og forelægges Ukraine og Rusland. Tyrkiet er vært for forhandlingerne og er det den tyrkiske udenrigsminister, der forestår værtskabet og formidler budskabet fra Forligsinstitutionen.

Udenrigsministre eller viceudenrigsministre til mulige fredsforhandlinger i Istanbul juli 2022.

Således er der tale om, at udenrigsministre eller viceudenrigsministre fra disse 8 lande afsætter den nødvendige tid og ressourcer til konkrete og konstruktive forhandlinger. Statsledere fra disse lande kan selvsagt også deltage i forhandlingerne.

Følgegruppe af lande og organisationer der kan yde rådgivning og støtte til Forligsinstitutionen

Udover denne Internationale Forligsinstitution, vil der være lande og organisationer der har observationsstatus og rådgivningsstatus. USA, Kina, India, de Baltiske lande, Polen, Danmark, Sverige, Norge, Ungarn. Derudover EU-repræsentation og OSCE. (Flere lande og organisationer kan selvsagt være med, end det her skitserede forslag).

At sige at det ikke giver mening med fredsforhandlinger mens begge parter føler de har momentum på fronten er for billigt for verdenssamfundet. Vi må tro på diplomatiet og være optimistiske. Eftertiden må vide, at moderne mennesker gjorde en virkelig indsats for at standse konflikten – juli 2022.

Kun eftertiden kan sige om det lykkedes eller ej, eller det blev kimen til en kommende fred.   

Sanktioner kan ikke tvinge Rusland til forhandlingsbordet

Verden er stor og som flere analytikere har påvist, så er sanktioner ikke løsningen, men er bare med til, at forskyde alliancer og forværre den internationale samhandel. At tro, det er en farbar vej, at svække Rusland økonomisk og militær er en blindgyde, der ikke resulterer i fred og stabilitet i Europa. Det har historien med al tydelighed vist.

Ejendommesretten er ukrænkelig

Det kan undre at verdenssamfundet finder det legalt at beslaglægge huse, skibe og virksomheder som russiske forretningsmænd ejer. Ser ud som verdenssamfundet agerer som en bananrepublik. Disse forretningsmænd har ikke del i den politiske ledelse i Rusland og kan ikke påvirke den russiske regering. Som sagt er et af fundamenterne under demokratiet, ejendommens ukrænkelighed. Derfor er det selvsagt, at de indefrosne aktiver skal frigives, og skal dette fremgå som en del af de arbejdspapirer, der skal udarbejdes og som er en del af udkast til en fredsaftale. Enkelte personer har fremført det so men genial idé, at man skal tage disse midler og benytte den til genopbygning af Ukraine. Dette må i min optik betegnes som en meget udemokratisk og mærkelig idé.

Hovedsstridspunkterne

Som jeg ser det, så er hovedstridspunkterne Donbas og Krim halvøen. Får man løst disse vanskelige forhold, tror jeg vejen er banet for videre konstruktive forhandlinger.

Angående Donbas så må vi spørge os selv, om Ukraine er villig til at give mere selvstyre til denne region indenfor Ukraines grænser og om Rusland kan godtage dette. Et af hovedmålet med de særlige militære operationer var at beskytte borgerne i Donbas. Minsk II aftalen lagde også op til mere selvstyre til Donbas.

Fakta boks fra wikipedia.org Donbass:

Demografi

“Det moderne Donbass er et overvejende russisktalende område. Ifølge folketællingen fra 2001 er russisk hovedsprog for 74,9% af beboerne i Donetsk oblast og 68,8% i Luhansk oblast.[1]

Ifølge den ukrainske folketælling i 2001 udgør etniske ukrainere 58% af befolkningen i Luhansk oblast og 56,9% af Donetsk oblast. Etniske russere udgør det største mindretal, der tegner sig for henholdsvis 39% og 38,2% i de to oblaster.[2]” Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Donbass

Angående Krim halvøen så har Rusland ønske om, fremdeles at benytte flådebasen i Sevastopol og samtidig besidde en større del af halvøen. Rusland er vant til at leje eller lise flådebasen og Rusland har også en leasing aftale med Finland hvor finnerne lejer en kanal som er russisk territorie. Kan det tænkes, at man juridisk kan indgå en leje- leasingaftale landene imellem, og at denne kontrakt mellem Rusland og Ukraine bliver international anerkendt og ratificeret, og der så samtidig sker en ophævelse af de internationale sanktioner mod det russiske folk.

Spørgsmålet er om den Internationale Forligsinstitution kan forelægge parterne arbejdspapirer, der fører til enighed om disse to vitale stridspunkter og dermed er vejen banet for, det videre arbejde med fredsforhandlingerne.

Exit strategi

Det er ingen tvivl om, at skal det lykkedes at få varig fred og stabilitet i Europa, så må begge lande føle, at de har opnået noget ved at indgå en fredsaftale. Disse forhold rækker udover Ukraine og Rusland og der må indgå en helhedsforståelse for landenes fremtidig udvikling og internationalt samarbejde og samhandel.  

Ukraine må få vished for sin sikkerhed og håndfaste garantier for hvordan de får finansieret genopbygning af landet.

På en eller anden måde må den russiske regering få garantier for, at det etniske russiske mindretal i Donbas får en styreform, så der bliver fred og stabilitet i området, om det er gennem større autonomi eller andre brugbare konstruktive løsninger som forhandlingerne munder ud i.

Rusland må få vished for, at de kan benytte sin Flådebasen og dertil den del af krimhalvøen som de så indgår en leasingaftale med Ukraine om.

Samtidigt med at alle sanktioner mod Rusland bliver ophævet bliver der udarbejde nye konkrete samhandelsaftaler mellem de europæiske lande, USA m.fl. og Rusland.

Udover ophævelse af samhandelssanktioner mod det russiske folk, ophæves også sanktioner mod de russiske forretningsfolk og deres indfrosne aktiver bliver frigivet.

Rusland og Ukraine indgår en gasaftale i fredsforhandlingernes ånd.

Sammenfatning

Det internationale samfund må forholde sig til det Rusland har sagt om deres special operationer i Ukraine, nemlig at få mere selvstyre til beboerne i Donbas. Derudover er den logiske antagelse, at de fremdeles har et ønske om, at bevare deres flådebase på Krimhalvøen, dertil også benytte den del af Krim som de har annekteret.  Skal sanktionerne med Rusland ophøre, så må Rusland og Ukraine formalisere en leje- leasing aftale, for at det internationale samfund vil ophæve sanktionerne mod Rusland. Et væsentligt spørgsmål er selvsagt hvad Rusland er villig til at betale for leasingaftalen.

Om Ukraine går med til løsninger der indebærer mere autonomi til Donbas indenfor Ukraines grænser og en leasingaftale med Rusland om Krim, samtidigt som de får de nødvendige sikkerhedsgarantier fra udvalgte lande. Og der findes en løsning for finansiering af genopbygningen at Ukraine, så er vejen banet for en positiv udgang på konflikten.

Arbejdspapirer:

Arbejdspapir Nr. 1

Fredsplan:

1. Sikkerheds garantier til Ukraine, der bliver internationalt ratificeret.
2. Forhandling om Donbas fremtidig status og eventuelt større autonomi.
3. Ukraine proklamerer, at de ikke har planer om NATO-medlemskab.
4. Ukraine garanterer, at der ikke opstilles nukleare våben i landet.
5. Det Russiske sprog stilling i Ukraine?
6. Eventuelt dobbelt statsborgerskab for borgere i udvalgte ukrainske områder?
7. Krim status og flådebase – eventuel Leasing / lejeaftale mellem Rusland og Ukraine?
8. Ukraine bidrager til tilstrækkelig vandforsyning til Krim fra Kherson.
9. En eventuel toll road fra Krim gennem Mariupol til Donbass.
10. Genopbygning af Ukraine.
11. Genetablering af internationale samarbejdsrelationer.
12. Rusland og Ukraine indgår samhandelsaftale, herunder gasleverancer fra Rusland.

Arbejdspapirer 2 til 12

1. Genopbygning af infrastruktur i Ukraine: Broer, jernbane, veje.
2. Genopbygning af skoler, sygehuse og offentlige bygninger i Ukraine.
3. Genopbygning af boliger i byer og bygder i Ukraine.
4. Vandforsynings aftale Vand fra “Kershon” til Krim halvøen.
5. Tollroad fra Krim til Donbass.
6. USA-samhandel med Rusland genoptages og sanktioner ophæves.
7. Tyskland samhandel med Rusland normaliseres og Nord Stream 2 rørledningen bliver godkendt
8. EU ‘samhandel med Rusland normaliseres og sanktioner ophæves mod Rusland og dets borgere.
9. Konkrete forslag til Ukraine om hvilke lande påtager sig hvilke opbygningsopgaver.
10. Eksport af korn og afgrøder fra havnebyen Odessa.
11. Plan for finansiering af genopbygning af Ukraine.
12. Plan for etablering af nye virksomheder og turisme udvikling i Ukraine.

Eksempel: Toll vej – betalingsvej fra Krim til Donbass (google map)

Forhandlinger Minsk 2 – 2015