Behandlingen af konflikten mellem Rusland og Ukraine har med al tydelighed vist, at det nu er nødvendigt, at intervenere diplomatisk på et helt andet niveau end hidtil. Samtidigt må vi indse, at det er på tide, at gen tænke, måden vi har håndteret konflikten på. Et er at sende humanitær hjælp og våben til Ukraine og hjælpe flygtninge, andet er, at tage det tunge diplomatiske skyts i brug. Det kan du læse om i denne artikel som er skrevet til udenrigsministrene og viseudenrigsministre i flere lande i Europa og ikke mindst til Rusland og Ukraine i håb om en hurtig afslutning på konflikten.
stifter af EURUO
Det der har undret mig meget de seneste uger er, hvordan både politikere, analytikere og presse håndterer og analyserer konflikten. Udtalelser som ja konflikten kan vare flere måneder endnu, eller den kan tage mere end et år. Rusland overvejer måske at bruge en strategisk atombombe, eller kemiske eller biologiske våben. Et udsagn der også høres er, at tiden ikke er inde til fredsforhandlinger endnu. (Underforstået at de skal lige bombe nogle byer endnu og dræbe nogle 1000 mennesker).
Krigsstrategier og nød og elendighed bliver analyseret og dokumenteret som også har sin berettigelse, men et er refererende journalistik, men kunne jeg ønske, at der blev stillet mere kritiske spørgsmål til et nu hvorfor man ikke vedstår den aftale man lavede í Budapest 1994 “Budapest memorandum ” var det en hensigtserklæring eller en reelle aftale?”. Endvidere savner jeg, at man ikke stiller udenrigsministre der poserer sammen med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyy, hvad de helt konkret vil gøre på det diplomatiske område.
Har vi helt tabt fatningen, når vi i 2022 kan stå model til helt forfærdelige forhold, uden at gøre alt, for på diplomatisk vis, at få parterne til at føre reelle diplomatiske forhandlinger, der kan afslutte konflikten nu i den kommende sommermåned? Mai 2022.
Det fredselskende folk i Ukraine og Rusland ønsker ikke denne konflikt, og for at stoppe konflikten må begge parter komme med indrømmelser. Konflikten mellem Rusland og Ukraine, kan kun løses, om alle forhold i konflikten bliver løst samtidigt. Her må verdenssamfundet være en vigtig medspiller og få gang i realitetsforhandlinger nu.
Uddrag af samtale BBC havde med UK udenrigsminister Liz Truss says ”Russia sanctions should end only after withdrawal” Sanktioner mod Rusland bør kun fjernes efter en “fuld våbenhvile og tilbagetrækning” fra Ukraine, siger udenrigsministeren. Kilde: https://www.bbc.com/news/uk-60890431 27 Mars 2022.
Det er positivt at politikere virkelig har fokus på at sanktionerne mod Rusland skal ophøre.
I dag kan jeg læse i den danske avis Berlingske, som citerer Sky News, at den russiske præsident, Vladimir Putin ikke længere er interesseret i diplomatiske bestræbelser på at løse konflikten, men i stedet ønsker at overtage så meget territorium som muligt.
I dag skriver den amerikanske præsident Joseph R. Biden, Jr. På Twitter, adresseret til Ruslands president Vladimir Putin: “He will never succeed in dominating and occupying all of Ukraine”
Godtager ikke et delt Ukraine
Så vidt jeg har forstået det, så vil europæiske ledere og USA ikke stå model til, at Ukraine bliver delt som et andet ”Nordkorea og Sydkorea”. Således står vi i dag den 24 april som er en stor helligdag i Rusland og Ukraine nemlig Ortodoks påskedag, med en konflikt, som ser ud til at være fastlåst og ikke kan blive løst uden nye og kraftfulde diplomatiske forhandlinger.
Det er nødvendigt at kortene blandes på ny og Tyskland, Frankrig og Storbritannien i fællesskab sammen med regeringen i Tyrkiet er mæglere og udarbejder dokumenter der kan forelægges parterne til en konfliktløsning.
Fredsforhandlinger i Istanbul
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har i dag sagt at han ønsker at forhandlingerne fortsætter i Istanbul og er det oplagt at hans udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu leder forhandlingerne.
Konflikten kan ikke løses med sporadiske kontakter mellem statsoverhoveder, UN eller EU eller med indblanding fra NATO-embedsmænd.
Vi er nødt til at fortælle parterne i konflikten, at nu skal der forhandles på højt diplomatisk niveau. Og at vi slet ikke kan tolerere at brødrenationerne og folket i Rusland og Ukraine skal lide ufatteligt under denne konflikt.
Udenrigsministre og viseudenrigsministre “må tage uger ud af kalenderen”
Derfor er det bydende nødvendigt, at udenrigsministre og viseudenrigsministre tager nogle uger ud af kalenderen for at forsøge at løse konflikten.
Det er mit håb, at de ser dette som en reel mulighed, for at få et gennembrud i forhandlingerne, og de senere i livet kan se tilbage på deres karriere i udenrigsministeriet, og kan sige ”at vi gjorde alt som stod i vores magt for at løse konflikten”. Vi tog til Tyrkiets hovedstad og var der i ”to uger” i forsøget på at løse konflikten. Eftertiden vil vise, om de kom i mål med deres store indsats for at finde en fredsløsning. Men de kan i hvert fald se tilbage på deres embedsperiode og sige, at vi vitterlig prøvede. Måske kan de i deres erindringer komme til at skrive, at de var med til at løse konflikten.
Tiden er inde til at tale med store diplomatiske bogstaver, så både de ukrainske og russiske forhandlere forstår, at der skal komme nogle indrømmelser fra begge sider. Det er en selvfølge at disse landes udenrigsministre eller viceudenrigsministre deltager i de nye forhandlinger.
Nogle af konfliktområderne
Så vidt jeg ved, så har Ukraine ikke ratificeret eller implementeret Minsk II aftalen fra 2015. Derfor kan denne indgå som en del, i de kommende fredsforhandlinger, sum grundlag for videre forhandlinger. Rusland ønsker at Donbass får mere selvstyre indenfor Ukraine og var det meningen med Minsk II aftalen.
Da den ukrainske statsborgerlov blev vedtaget i 1991 fik alle etniske russere som var i Ukraine, da statsborgerloven blev vedtaget tilbud om statsborgerskab, men jeg har ikke kendskab til om Ukraine godtager dobbelt russisk- og ukrainsk statsborgerskab, som det er lagt op til i 10 punktsaftalen.
Angående Krim halvøen så har Rusland været der siden 1700 og 1800´ tallet og så sent som i 1954 var halvøen under russisk herredømme, men blev leveret til Ukraine i 1954. Rusland har flådebase i Sevastopol og har før indgået lejeaftaler af flådebasen med Ukraine. Rusland ønsker fremdeles at kunne benytte flådebasen og Krim halvøen. Flere målinger viser, at over 80% af befolkningen på Krim halvøen ønsker tæt tilknytning til Rusland.
I Ukraine er godt 17% etniske russere og er ønsket, at deres sprog skal have en naturlig status i Ukraine. Dertil ønsker Rusland en form for militær neutralitet i Ukraine, og at der ikke opstilles atomare våben i landet. Fra russisk side har man i dag også et ønske om, at forbinde Krimhalvøen med Donbass området. Dette skal jeg komme nærmere ind på, og vise en mulig løsning i fredsudkastet.
Rusland er en stormakt, som vi ikke kan knække med økonomiske sanktioner, og er denne politik på den lange bane ikke det mest hensigtsmæssige, om man vil have stabilitet i Europa og øget samhandel og vækst, isolationspolitik har vist sig at være så godt som virkningsløs.
Som jeg ser det, er det vigtigt sideløbende med fredsforhandlingerne også at arbejde konkret med handelsforhold som Storbritannien, Frankrig og Tyskland skal være med til at udarbejde og hvor Nord Stream 2 gasledningen også indgår i disse forhandlinger. Selvom jeg kun har nævnt disse 3 lande kan andre lande selvfølgelig deltage, både Israel, Østrig eller de nordiske lande, eller andre lande som parterne måtte ønske er med til de store fredsforhandlinger i Istanbul. USA er også en vigtig spiller i fredsprocessen, men kan det måske være en fordel, at de europæiske lande forsøger at træde i karakter, og sammen med Tyrkiet er med til at lede disse forhandlinger. Som sagt, så ser jeg ikke EU eller FN til at have den nødvendige tyngde til at være med til reelle og konkrete fredsforhandlinger.
Udkast til 10 punkts fredsaftale 24 april 2022
- Våbenhvile indgås.
- Konflikten i Donbas regionen løses med grundlag af Minsk II aftalen som udgangspunkt.
- Den russiske brug af Krim halvøen bliver ratificeret med en udvidet lejeaftale som har en varighed på 30 år.
- Ukraine afstår fra at søge om Nato medlemskab.
- Rusland får garantier på at ingen atomvåben stilles på ukrainsk jord.
- Russisk anerkendes også som et naturligt sprog i Ukraine inden undervisning m.m.
- Borgere på Krim halvøen og Luhansk og Donbas, dobbelt statsborgerskab om de ønsker dette.
- Ukraine får sikkerhedsgarantier fra udvalgte lande og aftalen bliver ratificeret hos rette myndighed.
- ”Grænsevej” og toldvej – betalingsvej etableres, fra Krim til Donbass gennem Mariupol
- Sanktioner mod Rusland ophører – konkrete handelspolitiske aftaler udarbejdes mellem Rusland, Ukraine og andre lande, herunder Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien, Frankrig.
Kan konflikten virkelig skæres ud i pap til ovennævnte 10 punkter? eller kan disse punkter være en del af det arbejdspapir i det videre diplomatiske arbejde, der skal foregå i Istanbul, ville dette være en god begyndelse.
De store knaster som jeg ser det i aftalen er, om Rusland vil indgå en udvidet lejeaftale. Også er det spørgsmålet om Ukraine vil tillade en told og betalingsvej fra Krim til Donbass gennem Mariupol.
Men om vi ser nøgternt på det, og er der vilje til fred, så må det siges, at muligheder skulle være om disse 10 punkter, der er indbyrdes afhængige, kan løses ved de store fredsforhandlinger i Istanbul.
Det er mit håb at dette kan være et lille bidrag til en løsning af konflikten til gavn for det ukrainske og russiske folk og Europa som helhed. Såfremt parterne i konflikten ikke vil være aktive medspillere i konfliktløsningen så forudser jeg, at støtten fra Europa og USA til Ukraine kan ebbe ud og vi står i en fastlåst sikkerhedssituation som er uholdbar for alle.
Derfor forventer jeg, at de udenrigsministre eller deres viceudenrigsministre der vil være tilstede i hele forhandlingsperioden, kan tale et så tydeligt diplomatisk sprog, således at parterne forstår, at nu er der tid til realitets forhandlinger.
Betydningen af ovenstående aftale – Rusland ude af internationale sanktioner og fred i Ukraine
Med ovenstående aftale bliver alle internationale forhold reetablerede, og der er ikke grundlag for, at sanktionere Rusland, således kan de igen påbegynde at leve og virke i samhørighed med brødrenationen, og igen blive en naturlig del af verdenssamfundet, uden tyngende sanktioner. Med aftalen er Rusland også fri for NATO i Ukraine og derved forbedret deres sikkerhedssituation.
Ukraine får efter aftalen leje indtægter og en mulig aftale om stabile gasleverancer fra Rusland. Og med Ruslands hjælp, indgåelse af fredsaftalen i Donbas regionen, således at der atter vil være fred i landet.
Landet mister ikke så meget ved, at annullere ansøgningen om NATO-medlemskab. Brødrenationerne må finde en fredelig løsning på de udfordringer der er mellem landene og bombningen af Ukraine må ophøre nu. Sikkerhedesgarantier bliver stillet til Ukraine af udvalgte lande.
Den Europæisk Russiske & Ukrainske Samarbejdsorganisation – udkast til aftale 24 april 2022. EURUO
Óli M. Lassen
