Om vi vågner ud af Tornerose søvnen og indser, at vi har stolte traditioner og fuldt ud er i stand til at stå på egne ben og indlader os på, at udvikle en europæisk politik for det fremtidige samarbejde i regionen, så har vi en lys fremtid foran os.
Selvfølgelig er der fejl og mangler i det europæiske samarbejde og væksten i landene er ikke det den burde være og F&U må også intensiveres og på andre områder så som asylområdet må der strammes op, om vi skal få sammenhængskraft i nationalstaterne og i EU-samarbejdet. Vi må have en stærkere europæisk identitet og selvstændighed.
Kun en stærk national identitet kan fastholde en stærk forsvarsvilje i et land og i en befolkning. Det er den nationale stolthed der sammentømrer et folk, og som derefter indgår i samarbejde med andre nationer. Der tales om at stå i egen ret og den regelbaserede verdensorden. Men al handlekraft udspringer af om man har national stolthed og viljestyrke til at stå fast på det som man tror er ret og rimeligt.
I den seneste tid har der været tumult om den kommende amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik og samhandelspolitik. I denne forbindelse kom jeg til at tænke på, at selvom USA er EU´s største eksportmarked, så er den samlede EU-eksport til USA under 20 % af eksporten. I top tre er Farmaceutiske produkter, maskiner m.m. og bilindustrien. Nu jeg skriver denne artikel tænker jeg på om Europa har brug for USA eller USA har mere brug for Europa, selvfølgeligt er der en interaktion mellem økonomierne på mange områder, så det er ikke så enkelt. Men vi kan spørge os selv, kan Europa klare sig uden USA?
Her er en liste eller kort gennemgang af nogle vigtige industrier og brancher i Europa.
Vi har Bilindustri, Filmindustri, musikindustri, flyindustri, våbenindustri, rumfartsteknologi, olie gas og vedvarende energi. Skibsindustri, medicinindustri. Udvikling af software, hardware og teknologiløsninger. Gode institutioner til forskning og udvikling. Gode universiteter. En veludviklet offshore og maritim sektor.
Produktion af maskiner, køretøjer, kemiske produkter, fødevarer og metalprodukter. Produktion af fødevarer og landbrugsprodukter. Design og produktion af tøj og tekstiler. Var tæt på at glemme sjældne jordarter på Grønland og i Ukraine. Europa har også skabt et af de mest avancerede satellitbaserede navigationssystemer i verden, kendt som Galileo. Galileo er et samarbejde mellem EU og den europæiske rumfartsorganisation ESA (European Space Agency) kilde: copilot
Vi har en veludviklet Finanssektor: Banker, forsikringsselskaber og investeringsselskaber. Velfungerende områder indenfor: Transport, turisme, ejendomsmarked og sundhedsvæsen. En veludviklet Bygge- og anlægssektor: Byggeri af boliger, infrastruktur og offentlige bygninger. Gode universiteter og skoler m.m.
En stærk fælles valuta. En NATO-styrke i Europa uden USA som er på over 1,5 million aktive militærpersoner. Et hjemmemarked på over 700 millioner mennesker. Dertil markedet i Asia, Afrika og andre verdensdele.
Så ved at intensivere F&U og effektivisere og afbureaukratisere EU og i landenes egne forvaltninger så står EU godt rustet til fremtiden, forudsagt at viljen og evnen er til reformer. Så må det antages, at vi europæere fint kan klare os selv, selvom USA reducerer sit engagement og samhandel med Europa. Her skal det ikke tages stilling til hvordan dette ville påvirke USA på kort og langt sigt. Men der er ingen tvivl om, at der i Europa mangler en eller 2 ledere, der kan udstikke strategien for det fremtidige samarbejde i regionen, herunder et frugtbart samarbejde, både med Ukraine og Rusland og hvor begge lande er en integreret del af den europæiske familie.
Et fælles fremtidigt europæisk IT-projekt
Der tales så meget om de amerikanske teknologigiganter, men vi kan sagtens udvikle en europæisk social medieplatform. Om nødvendigt kan vi få dygtige indiske it-specialister til at være med til, at udvikle en europæisk medieplatform, det kan sætte turbo på processen. Vi kan udvikle en platform som er fuldt på højde med de andre som er på markedet. Dette kan laves både billigt og hurtigt. I et internationalt samarbejde kan vi hurtigt gøre det for “måske under 100 millioner kroner” eller om det koster 100 millioner euro, så er det også fint. Vi har egne ”mail-systemer” og Proton Mail som er et produkt fra et selskab i Schweiz og kan fint konkurrere med de andre selskaber på området. Når vi nu er i gang, kan vi så også få vores eget transaktionsmodel for pengeoverførsler. EU investerer også betydelige midler i AI-forskning.
Vi skal være uafhængige, fri og stolte og stå på vores værdier og identitet, samtidigt som vi udviser den stilfærdige og tænksomme europæiske diplomatiske kultur.
Fremtiden i Europa efter Rusland – Ukraine konflikten og kommende fredsforhandlinger
Det er værd at bemærke, at ingen europæiske ledere har foreslået, at Ukraine skal afgive land for at opnå fred, men flere har påpeget, at der venter svære forhandlinger. Den amerikanske forsvarsminister har udtalt, at det er ”urealistisk” at forvente, at Ukraine kan vende tilbage til sine grænser som de var før 2014. Han har påpeget, at forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland bør tage hensyn til den faktiske situation på slagmarken, og at forlange en tilbagevenden til de gamle grænser kun vil forlænge krigen og forårsage flere lidelser. Derudover har han sagt at der ikke vil være tale om NATO-medlemskab for Ukraine som en del af en aftale. Han har fremhævet behovet for robuste sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at konflikten ikke begynder igen. Kilde: copilot.com
Ukraine har gang på gang fremhævet behovet for amerikanske sikkerhedsgarantier, jeg ved ikke hvem kan overtale USA til at komme med disse garantier. Ukraine mener ikke det er nok med europæiske sikkerhedsgarantier og har i lang tid ytret ønske om NATO-medlemskab. Som situationen er nu så er USA startet med at føre bilaterale samtaler med Rusland. Både Ukraine og Ukraines allierede i Europa har klart sagt, at der ikke kan føres fredsforhandlinger uden at Ukraine og de allierede i Europa er med.
Det er selvsagt at Ukraine må være med til fredsforhandlinger og de lande der grænser op til Rusland må også være med. Det er nødvendigt med en ny sikkerhedsstruktur i Europa og den må bygge på europæisk tankegang og diplomati.
Men når det er sagt så er det rigtigt som den Amerikanske præsident har ført frem at Amerika ikke kan bære den store byrde at forsvare Europa og forsvarsudgifterne må øges betydeligt. Det er helt forståeligt da de amerikanske finanser ikke har det så godt. Men et er at udbygge forsvarsevnen og viljen i Europa, men hvordan får vi den nye sikkerhedsstruktur som der er behov for?
Her er der behov for nytænkning og revolutionerende ændringer. Vi skal have færre amerikanske tropper i Europa, vi skal have demilitariserede soner ved vores og russernes grænser. NATO-landene skal ikke udstationere hinandens tropper i NATO. Vi skal få NATO – EU – Rusland råd til at fungere, vi skal øge samhandelen med Ukraine og Rusland for at få gang i og stabilisere økonomien i Europa, samtidigt med at vi opruster, skal vi også på energiområdet have alternative forsyningslinjer til de russiske linjer. Men samtidigt skal vi intensivere energisamarbejdet både med Rusland og Ukraine. De virksomheder der har forladt Rusland skal så vidt muligt genoptage deres virksomhed i landet. Indenfor landbrug og gødning må Ukraine og Rusland begynde at samarbejde når dette er muligt. De russiske indefrosne midler frigives. De russiske mindretal i de baltiske lande og Ukraine må have rimelige forhold til at dyrke deres sprog, kultur og herunder uddannelse på eget sprog. Der skal udarbejdes bedre visumregler for det russiske og ukrainske folk, så de også er med i EU´s frie bevægelighed.
Både Rusland og Ukraine skal få tilbudt gode samarbejdsaftaler med EU. Dette marked tæller over 180 millioner mennesker. Ukraine skal selvfølgelig få betydelige milliard investeringer til genopbygning af landet. I denne artikel skal jeg ikke komme ind på alle aspekter af arbejdet i forbindelse med fredsforhandlingerne, men kun berøre enkelte elementer.
Udenrigstjenesterne med egne indhentnings- og analysecentre
For mig er det ingen tvivl om, at skal det lykkedes at forbedre det diplomatiske arbejde, så er det nødvendigt at udenrigsministerierne i EU har egne indhentnings- og analysecentre, hvor diplomater, historikere, økonomer og samfundsforskere m.m. er med til at forsyne udenrigsministrene med relevant information for at kunne anlægge en samfundsmæssig og fremtidsholdbar strategi for fremtidigt samarbejde i Europa.
Det må stå enhver lysende klart, at det ikke er nødvendigt at uddybe dette, efter den retorik og politik der er ført de seneste år. Det er nødvendigt at granske hvad der skete sidst i 1980´erne og først i 1990´erne og følge de fantastiske mennesker som rejse rundt i Sovjetunionen gennem utallige år og kendte samfundet og kulturen og de ambassadører og politikere, der har indgående kendskab til Sovjetunionen og det mægtige Rusland. Politologer, samfundsforskere m.m. Det er akut brug for denne viden, om vi skal kunne planlægge en fremtid med fred og stabilitet mellem folkeslag og nationer i Europa. Nu kan du spørge hvorfor jeg ikke skriver mere om Ukraine, men vi ved alle hvad det stolte og robuste folk i Ukraine har brug for, og vi har stort forståelse og vilje til at hjælpe og omkring 50 ressourcestærke lande står rundt om Ukraine med en betydelig hjælp.
Men om vi skal få fred og stabilitet må vi også tænke på det russiske folk og de russiske politikere, og kunne analysere deres bevæggrunde og hvad der skal til, for at kunne få varig fred og fremgang i vores region.
Kommende fredsforhandlinger
Den amerikanske præsident som er en klog mand har sagt at Ukraine ikke kan gå tilbage til sine grænser før 2014 og han har også sagt at Ukraine ikke kan blive medlem af NATO. Han har sendt sin forsvarsminister og sin udenrigsminister til Europa for at formidle budskabet. Derudover har han også sendt sin finansminister til Ukraine for at diskutere en potentiel aftale, hvor USA ville få adgang til Ukraines sjældne jordarter som uran, litium og titanium i bytte for amerikansk støtte. I forbindelse med mødet understregede han også, at denne aftale var en del af en større fredsaftale, der skulle sikre Ukraine en langvarig sikkerhedsbeskyttelse. Kilde: Copilot
USA er fuldt ud klar over, at skal man få Rusland til forhandlingsbordet, så var det nødvendigt at melde klart ud om disse to forhold; Krimhalvøen og et Ukraine udenfor NATO. USA har ufattelige gode efterretninger og for at få en ende på krigen og redde ukrainske og russiske liv ved Donald Trump, at det var nødvendigt eksplicit at næven disse to forhold, for at indlede ”de første” sonderinger med Rusland.
Jeg har her på siden fremført, at det er nødvendigt at finde ud af sameksistens på Krimhalvøen mellem den russiske og ukrainske befolkning, jeg har også utallige gange fremført, at det er nødvendigt at sikre det russiske mindretal i Ukraine nødvendige rettigheder, på samme måde som mindretalsrettigheder i EU også er definerede.
Når vi taler om en fredsaftale, så må vi også indse at en overordnet fred i Europa også bygger, at de forhold stormagten Rusland er utilfreds med må inddrages. Rusland og NATO må blive enige om en aftale om inspektion af de militære installationer herunder, våben- siloer / raketter og andre affyringsmekanismer m.m. for at dette medvirker til en tryghedsskabende atmosfære.

Europæiske ledere
I disse dage kan vi læse at Europæiske statsledere og udenrigsministre er fortørnede over USA´s Ukraine politik, hvor hverken Ukraine eller landets allierede bliver taget med på råd og er med i forhandlingerne, nu USA og Rusland fører bilaterale forhandlinger om Ukraine over hovedet på Ukraine og de Europæiske ledere.
Selvfølgelig skal Ukraine og de vestlige ledere være med i kommende fredsforhandlinger. Når det er sagt, så må vi også se i øjnene at flere lande kunne have bidraget langt mere til at beskytte Ukraine, vi kunne have givet dem langt flere luftforsvarssystemer. Vi kan ikke engang levere den ammunition vi har lovet, så de kan forsvare deres territorie. Dette er meget sørgeligt og meget frustrerende for det ukrainske folk, militær og politiske ledelse.
Den erfarne danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, har sagt til den danske presse, at vi ikke kan undvære USA støtte og opbakning og at vi ville være meget ilde stedt, om det amerikanske militær ikke er en del af det europæiske forsvar.

Med hensyn til fredsforhandlingerne har han udtrykt bekymring over, at en fredsaftale i Ukraine kan laves for hurtigt og uden tilstrækkelig involvering af Ukraine og Europa. Han har gentaget, at der ikke kan komme en fredsaftale uden Ukraines tilstedeværelse ved forhandlingsbordet. Han har også fremhævet vigtigheden af, at en fredsaftale skal være varig og sikre et suverænt og beskyttet Ukraine. Han har også nævnt, at Europa skal insistere på, at være en del af fredsforhandlingerne for at sikre en stabil og varig fred. Dette er på linje med hvad de andre statsledere og udenrigsministre fremfører.
Forstår vi Ruslands bekymring?
Jeg har overfor nævnt nogle af de forhold som Rusland bekymrer sig om, men et af de væsentlige emner som Rusland ønsker løst, er at de ikke ønsker at fremmede tropper står ved deres grænser og massiv NATO´s tilstedeværelse i de lande der grænser op til Rusland og at raketter med ukendt indhold peger mod deres byer. Det er over 30 år siden at James Baker indså (udenrigsminister fra 1989-1992) at om Ukraine bevægede sig væk fra det russiske folk og den russiske stat så ville der let kunne opstå en konflikt, der kunne munde ud i en krig.
Når det kommer til Ukraine, så tror jeg ikke at Rusland angreb Ukraine i 2022 på grund af sjældne jordarter, eller på grund af at Ukraine ønskede tættere samhandel med EU og Rusland dermed kunne miste energi eksport til Europa om Ukraine overtog dele af denne. Jeg tror at Rusland invaderede Ukraine i 2022 på grund af sikkerhedsinteresser og på grund af historiske forhold og stolthed, som det også blev fremført for 30 år siden, så har Rusland altid betragtet Ukraine som noget helt særligt. Dette var USA også på daværende tidspunkt fuldt ud klar over. Det er et hav af bøger skrevet, der belyser dette emne. Skrevet af personer der havde indgående kendskab til Sovjetunionen, Rusland og Ukraine og som gennem en årrække havde boet og rejst i den forhenværende østblok.
Den kendte danske diplomat Friis Arne Pedersen og som også har været direktør for udenrigsministeriet sagde til det danske medie Altinget 5 april 2024 – altinget.dk – Nej, Rusland truer ikke Nato militært.
Citat ” Nato er slet ikke så tæt på krig, som nogle politikere får det til at lyde som om, og det er en myte, at alliancen har sovet i timen. Faktisk står vi stærkere en nogensinde”
Citat: “Nogle politikere får det til at lyde som om, Danmark er tæt på en krig igen i dag. At vi skal antage, at Rusland vil mere end Ukraine. Og det synes jeg egentlig er en smule uforståeligt.”
Han siger også, at Rusland aldrig har angrebet et NATO-land. Han har også ført frem, at Rusland ikke har haft det så let i Ukraine og at NATO´s militær er langt stærkere end Ukraines militær.
Selvom Rusland ikke fik nedfældede traktater, der lovede at NATO ikke ville udvide østover, så findes der også her en hel del kilder, der dokumenterer at statsledere og politikere højt og helligt lovede Rusland i forbindelse med genforeningen af Tyskland at NATO ikke ville blive udvidet en tomme østover.
Jeg er af den klare overbevisning om vi ikke indser og accepterer at der i Rusland bor helt almindelige mennesker, men som har en tragisk historie med kommunismen fra 1917 til 1991. Men som i dag har markedsøkonom og som vil leve i fred og samhørighed med os. De russiske selskabers ejerforhold minder også meget om de amerikanske selskabers ejerforhold, hvor der er få rige forretningsmænd og selskaber der sidder på det meste. Når det kommer til valg både i Ukraine og USA og Rusland og mange andre lande, så kan du ikke vinde et valg uden stærk økonomisk støtte fra erhvervslivet.
Jeg har rejst en del i Centraleuropa og også været i Rusland hvor jeg har besøgt skoler institutioner, fantastiske mennesker og kultur. Problemet med os at vi har været afskåret fra disse lande helt frem til kommunismens fald og mange af os har en total berøringsangst med folket og kulturen, da vi heller ikke forstår sproget. Det gik hurtigt med at integrere tyskerne i Europa, men da det kommer til det russiske folk så ser det ikke ud til at evnerne og viljen til integration og samarbejde er på samme højde. Derfor skulle man på universiteter og skoler indføre valgfag i russisk, så interaktionen i Europa kunne forbedres.
Efter så mange år med kommunisme og med en transformation til markedsøkonomi, er det ikke mærkeligt at disse ændringer ikke helt ligner det som vi kender. Med det russiske folk ønsker at rejse til de samme lande som vi Thailand, Türkiye, Spanien og storbyerne London, Paris, New York, Berlin, og flere andre byer. Rusland har en oplyst befolkning der også er veluddannet. De har også en høj uddannelsesgrad og jf. OECD- data, så er uddannelsesniveauet højere end både i EU og USA.
Når det kommer til den modtagelse ”det nye Rusland” fik fra flere betydelige politikere og deres vurdering af den kolde krig og Ruslands fortidige indsats under anden verdenskrig og deres fremtidige forhold i verdensordenen, så følte Rusland ikke at disse forhold blev honoreret tilfredsstillende. Spørgsmålet er om den samarbejds- og handelspolitik der blev lagt for dagen i den spæde og svære tid for Rusland i omvæltning fra kommunisme til en mere markedsorienteret økonomi lagde kimen til de svære forhold vi har i Europa i dag. Jeg har førhen omtalt disse forhold mere indgående her på siden.
For Europa og Ukraines skyld må vi forstå Rusland og få et fundament eller platform for kommende fredsforhandlinger i marts 2025.
Artiklen opdateres ……. .
Det ser ud til at Trump administrationen kommer til at spille en stor rolle i kommende fredsforhandlinger, men hvad sker der om disse forhandlinger ikke lykkedes, hvem står så med problemet eller den videre fredsopgave ?







Hvor USA og UK er med som Associerede Partner i en konfliktsituation

Fantastiske Ukraine
