16 lande kan danne rammen om kommende fredsforhandlinger sammen med Ukraine og Rusland. Kan mulige fredsforhandlinger påbegyndes i Mars 2025?
De seneste uger, er der sket store ændringer i de udmeldelser der kommer fra den Russiske og Ukrainske regering. Det ser ud til at parterne er tættere på at ville starte fredsforhandlinger end de har været før.
Både det Ukrainske og Russiske folk ønsker fred og har svært ved, at se formålet med disse omfattende militære operationer mellem broderfolket, der må udarbejdes løsningsforslag der skal forelægges for parterne. Løsningsforslag der er udarbejdet af flere lande i Europa og hvor USA også spiller en vigtig rolle.
Jeg har foreslået en International Forligsinstitution bestående af 16 lande, under ledelse af FN eller FN udpeger en forhandlingsleder.


FN kan muligvis udpege Angela Markel som frohandlingsleder ?
Tyrkiet har vist et stort ønske om at være vært for kommende fredsforhandlinger. Det er oplagt at finde et rimeligt neutralt land med et godt og varmt klima til kommende fredsforhandlinger.




Danmark blev den første januar, medlem af FN´s Sikkerhedsråd og Danmark som er en stor og vigtig bidragsyder og samarbejdspartner hos Ukraine, kan komme til at spille en betydelig rolle i bestræbelserne for at starte kommende fredsforhandlinger.
Danmark har en meget erfaren og dygtig diplomat nemlig deres udenrigsminister og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmusen. Lars Løkke Rasmussen har udtrykt Danmarks støtte til Ukraine i forbindelse med Danmarks nye medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd. Han har understreget, at Danmark vil arbejde for en retfærdig og bæredygtig fred i Ukraine i overensstemmelse med FN’s pagt og international lov. Han har også sagt, at Danmark vil fortsætte med at kræve fuld ansvarlighed for Ruslands ulovlige krigshandlinger og arbejde for at beskytte Ukraines suverænitet og uafhængighed.

Lars Løkke Rasmussen har også fremhævet betydningen af at stå ved Ukraines side og arbejde for at opretholde international lov og orden. Han har også nævnt, at Danmark vil arbejde for at sikre, at alle overtrædelser af international lov bliver undersøgt.
Både ukrainske og russiske politikere har fremført at de ønsker et format med flere lande. Det er nødvendigt at lande afsætter den nødvendige tid og ressourcer til konkrete og konstruktive forhandlinger, og at de aktiverer deres korps af dygtige diplomater til at deltage i kommende fredsforhandlinger.
Udover denne Internationale Forligsinstitution, vil der være lande og organisationer der har observationsstatus og rådgivningsstatus.
Tiden er inde til at fredsforhandlinger bliver indledt nu i marts 2025. Vi må tro på diplomatiet og være optimistiske. Eftertiden må vide, at moderne mennesker gjorde en virkelig indsats i 2025 for at standse konflikten. Kun eftertiden kan sige om det lykkedes eller ej, eller om disse forhandlinger blev kimen til en kommende fred. Men verdenssamfundet må fastholde Rusland på de forhold de lagde til grund da de invaderede Ukraine, og at fredsforhandlingerne må tage udgangspunkt i disse forhold.
Som jeg før har fremført så kan vi her skitsere de overordnede stridspunkter mellem landene og mellem Rusland og resten af Europa og USA som også må medtages, samtidigt med at fredsforhandlingerne foregår, da tingene hænger sammen, selvom hovedopgaven er at få fred og standse lidelserne for det ukrainske folk.
De overordnede og væsentligste stridspunkter set fra Ruslands side
Som jeg ser det, så er de oprindelige hovedstridspunkterne fra Ruslands følgende. De ønsker ikke fremmed militær tilstedeværelse i Ukraine, samtidigt som de heller ikke ønsker at Ukraine bliver medlem af NATO, derudover er deres ønske at landet skal være neutralt. Rusland ønsker mere selvstyre/autonomi til Donbass og at Krim halvøen forbliver under russisk herredømme. De ønsker også, at det russiske mindretal i landet har rettigheder og mulighed for at dyrke deres sprog og kultur og kan uddanne sig, hvor russisk indgår som et hovedsprog og væsentlig del i de områder hvor der bor mange russere. Efterfølgende har de så også stillet krav om, at 4 regioner i Ukraine skal underlægges og indlemmes i Rusland. Udover disse forhold som vedrører Ukraine er man også nød til at se på andre forhold i Europa, demilitariserede soner, de russiske mindretals rettigheder i forhenværende Sovjet. Fremtidig samhandel og ophævelse af sanktioner må også diskuteres og russernes visumregler til øvrige Europa. Rusland ønsker geopolitisk generelt, at vi har forståelse for deres synspunkter.
Ukraine ønsker sikkerhed, fred og genopbygning af landet
Fra Ukraines side så står fred og sikkerhed øverst og de ønsker ikke af afgive land for fred. De ønsker endvidere at russiske soldater ikke er i landet når forhandlinger påbegyndes. Ukraine ønsker en fuldstændig afslutning på Ruslands militære besættelse af deres territorier. Ukraine vil, at deres suverænitet og territorielle integritet bliver genoprettet. Deres fremtidige sikkerhedspolitik og forsvarsstrategi og ønske er, at de bliver fuldgyldigt medlem af NATO så hurtigt sum muligt og derved kan få alliancens fulde beskyttelse. De ønsker at få deres krigsfanger hjem og også de børn og familier der er endt i Rusland. Ukraine kræver, at Rusland reetablerer alle beskadigede områder og infrastruktur. De ønsker også at de lande der har støtte dem i denne svære tid også vil være med til at genopbygge landet. Derudover har de selvfølgelig en række vigtige krav som de ønsker løst for at indgå en våbenhvile eller starte fredsforhandlingerne.
Sanktioner kan ikke tvinge Rusland til forhandlingsbordet
Verden er stor og som flere analytikere har påvist, så er sanktioner ikke løsningen, men er bare med til, at forskyde alliancer og forværre den internationale samhandel. At tro, det er en farbar vej, at svække Rusland økonomisk og militær er en blindgyde, der ikke resulterer i fred og stabilitet i Europa. Det har historien med al tydelighed vist.
Exit strategi
Det er ingen tvivl om, at skal det lykkedes at få varig fred og stabilitet i Europa, så må begge lande føle, at de har opnået noget ved at indgå en fredsaftale. Disse forhold rækker udover Ukraine og Rusland og der må indgå en helhedsforståelse for landenes fremtidig udvikling og internationalt samarbejde og samhandel.
Ukraine må få vished for sin sikkerhed og håndfaste garantier, både hvad angår forsvar og støtte og finansiering til genopbygning af landet.
På en eller anden måde må den russiske regering få garantier for, at det etniske russiske mindretal i Donbass får en styreform, så der bliver fred og stabilitet i området, om det er gennem større autonomi eller andre brugbare konstruktive løsninger som forhandlingerne munder ud i.
Rusland må få vished for, at de kan benytte sin Flådebasen og dertil den del af krimhalvøen som de så indgår en leasingaftale med Ukraine om. Rusland må få vished for, at der i fredstid ikke er fremmede soldater / tropper på Ukrainsk jord.
Samtidigt med at alle sanktioner mod Rusland bliver ophævet bliver der udarbejde nye konkrete samhandelsaftaler mellem de europæiske lande, USA m.fl. og Rusland.
Udover ophævelse af samhandelssanktioner mod det russiske folk, ophæves også sanktioner mod de russiske forretningsfolk og deres indfrosne aktiver bliver frigivet.
Endvidere kan Rusland og Ukraine indgå en gasaftale i fredsforhandlingernes ånd.
Det internationale samfund må forholde sig til det Rusland har sagt om deres special militære operation, og hvorfor de gik ind i Ukraine, nemlig at få mere selvstyre til beboerne i Donbas. Derudover er den logiske antagelse, at de fremdeles har et ønske om, at bevare deres flådebase på Krimhalvøen, dertil også ”benytte” den del af Krim som de har annekteret. Hvordan man i fremtiden kan udarbejde en løsning således at der er sameksistens på krimhalvøen, uden at Ukraine afgiver land, må diplomater og fredsforskere arbejde videre med.

Skal sanktionerne med Rusland ophøre, så må Rusland og Ukraine formalisere en leje- leasing aftale, for at det internationale samfund vil ophæve sanktionerne mod Rusland. Et væsentligt spørgsmål er selvsagt hvad Rusland er villig til at betale for leasingaftalen.
Om Ukraine går med til løsninger der indebærer mere autonomi til Donbass indenfor Ukraines grænser og en leasingaftale med Rusland om Krim, og vil bekræfte at der ikke skal være fremmede tropper i landet i fredstid, samtidigt som de får de nødvendige sikkerhedsgarantier fra udvalgte lande. Og der findes en løsning for finansiering af genopbygningen at Ukraine, så er vejen muligvis banet for en positiv udgang på konflikten. Får man løst disse vanskelige forhold, tror jeg vejen er banet for videre konstruktive forhandlinger.
Jeg håber at der snart kan komme en artikel der uddyber ovennævnte forhold og som indeholder punkter til en fredsplan.
O.M. L. stifter og ejer af euruo.com

Dette svarer Chat GPT – AskGPT
For at starte fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland er der flere vigtige skridt, der bør tages:
Opnåelse af en våbenhvile: Begge parter skal indgå en midlertidig våbenhvile for at skabe et gunstigt miljø for forhandlingerne.
Identificere mæglerlande: Der skal vælges neutrale lande eller internationale organisationer, som kan fungere som mæglere og facilitere dialogen.
Definere forhandlingsrammer: Klare retningslinjer og mål for forhandlingerne skal opstilles, hvilket inkluderer de centrale emner, der skal adresseres.
Involvere relevante aktører: Det er vigtigt at inkludere repræsentanter fra begge sider, samt internationale aktører og organisationer, der kan bidrage med ekspertise og ressourcer.
Skabe tillid: Initiativer, der kan opbygge tillid mellem parterne, såsom humanitære tiltag og gensidige indrømmelser, kan være afgørende for at få forhandlingerne til at lykkes.
Hvordan kan man sikre, at begge parter er engagerede i forhandlingerne?
For at sikre, at begge parter er engagerede i forhandlingerne, kan følgende tiltag overvejes:
Gensidige garantier: Begge parter skal føle sig sikre på, at deres centrale interesser bliver taget i betragtning. Dette kan inkludere sikkerhedsgarantier og politiske indrømmelser.
Inkludering af flere aktører: Inddragelse af internationale mæglerlande og organisationer kan tilføje legitimitet til forhandlingerne og skabe et mere balanceret miljø.
Transparens i forhandlingerne: Åbenhed omkring forhandlingsprocessen og fremskridt kan hjælpe med at opbygge tillid mellem parterne.
Humanitære tiltag: Implementering af humanitære initiativer, som kan lette presset på befolkningen, kan skabe goodwill og en positiv atmosfære for forhandlingerne.
Regelmæssige møder: At fastlægge en tidsplan for regelmæssige møder kan holde momentum i forhandlingerne og sikre, at begge parter forbliver engagerede.
Hvilke konkrete garantier kan gives til begge parter?
For at sikre engagement fra begge parter i fredsforhandlingerne kan følgende konkrete garantier overvejes:
Sikkerhedsgarantier: Internationale aktører kan tilbyde sikkerhedsgarantier, hvor de lover at forsvare begge parters suverænitet og territoriale integritet mod aggression.
Demilitarisering: En konkret aftale om reduktion af militære styrker i grænseområder eller demilitariserede zoner kan skabe en mere fredelig atmosfære.
Observatørstyrker: Indsættelse af internationale observatørstyrker kan overvåge og rapportere om overholdelsen af aftalerne, hvilket kan skabe tillid.
Humanitær støtte: Garantier for humanitær bistand til begge parter, især til civile befolkninger, kan hjælpe med at reducere spændinger og skabe goodwill.
Økonomiske investeringer: Løfter om økonomiske investeringer i genopbygning og udvikling fra internationale partnere kan motivere begge parter til at engagere sig konstruktivt.
Hvordan kan disse garantier implementeres effektivt?
For at implementere garantierne effektivt kan følgende tiltag overvejes:
Etablering af en overvågningskomité: En uafhængig komité bestående af repræsentanter fra de involverede parter samt internationale observatører kan overvåge og evaluere overholdelsen af aftalerne.
Tydelige handlingsplaner: Det er vigtigt at udarbejde konkrete handlingsplaner med specifikke milepæle og tidsrammer for implementeringen af hver garanti.
Regelmæssige rapporter: Etablering af en mekanisme for regelmæssige rapporter fra overvågningskomitéen til alle involverede parter kan sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.
Sanktioner ved overtrædelser: Aftaler om, hvad der vil ske i tilfælde af brud på garantierne, skal være på plads, herunder muligheden for internationale sanktioner eller andre konsekvenser.
Dialog og forhandling: Løbende dialog mellem parterne om udfordringer og fremskridt kan hjælpe med at løse problemer, før de bliver større.
Hvordan kan man sikre, at handlingsplanerne bliver overholdt?
For at sikre, at handlingsplanerne bliver overholdt, kan følgende tiltag overvejes:
Tydelige ansvarsområder: Hver part skal have klart definerede ansvarsområder og opgaver i handlingsplanen, så det er tydeligt, hvem der har ansvar for hvad.
Overvågningssystemer: Etablering af effektive overvågningsmekanismer, herunder både interne og eksterne revisioner, kan hjælpe med at identificere eventuelle overtrædelser tidligt.
Regelmæssige statusmøder: Afholdelse af regelmæssige møder for at gennemgå fremskridt og udfordringer kan hjælpe med at holde alle parter ansvarlige og engagerede.
Initiativer for overholdelse: Implementering af incitamenter, såsom økonomisk støtte eller politisk anerkendelse, for de parter, der overholder handlingsplanerne, kan motivere til engagement.
Sanktioner ved manglende overholdelse: Klare konsekvenser for manglende overholdelse af handlingsplanerne skal fastlægges, hvilket kan inkludere diplomatiske eller økonomiske sanktioner.
Hvordan kan man håndtere uenigheder om overholdelse?
For at håndtere uenigheder om overholdelse kan følgende tiltag overvejes:
Dialog og forhandling: Regelmæssige møder mellem parterne kan fremme åben kommunikation, så uenigheder kan adresseres direkte og konstruktivt.
Uafhængig mægling: Involvering af en neutral tredjepart eller mægler kan hjælpe med at facilitere dialogen og finde løsninger på uenighederne.
Klar dokumentation: Det er vigtigt at have tydelig dokumentation af alle aftaler og fremskridt, så der ikke opstår misforståelser om, hvad der er blevet aftalt.
Fleksibilitet: Parterne bør være åbne for at justere handlingsplaner og forpligtelser, hvis der opstår uventede omstændigheder, hvilket kan kræve nye tilgange.
Konsekvenser for manglende overholdelse: Fastlæggelse af klare konsekvenser for parter, der ikke overholder aftalerne, kan motivere til samarbejde og ansvarlighed.
Hvilke strategier kan hjælpe med at opretholde fleksibilitet i forhandlingerne?
For at opretholde fleksibilitet i forhandlingerne kan følgende strategier anvendes:
Scenarieplanlægning: Forberede forskellige scenarier og mulige udfald kan hjælpe parterne med at være forberedte på ændringer og tilpasse deres strategier hurtigt.
Gradvis tilgang: Implementere en trinvis tilgang, hvor aftaler træder i kraft i faser, kan give parterne tid til at tilpasse sig og justere deres forpligtelser efter behov.
Åben kommunikation: Opfordre til løbende og ærlig kommunikation mellem parterne kan reducere misforståelser og gøre det lettere at justere aftaler.
Fleksible tidsrammer: At indføre fleksible tidsrammer for opfyldelse af specifikke mål kan tillade parterne at navigere uventede problemer uden at miste momentum i forhandlingerne.
Er det ikke fornuftigt at starte forhandlingerne et forholdsvist neutralt sted med et godt klima nu der er vinter. Er det ikke fornuftigt at holde fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine i Istanbul Tyrkiet
Svar:

Det er bestemt fornuftigt at overveje et neutralt sted som Istanbul til fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

Tyrkiet har en strategisk position og har tidligere vist vilje til at fungere som værtsland for forhandlinger. Et godt klima, både fysisk og politisk, kan fremme en mere konstruktiv atmosfære, hvilket er vigtigt for at skabe en positiv dialog mellem parterne. Istanbul kan også være symbolsk, da det er en by med historisk betydning for både østlige og vestlige kulturer, hvilket kan hjælpe med at facilitere forståelse og samarbejde.

Der er flere fordele ved at vælge Istanbul som værtsby for fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine:
- Neutralt territorium: Tyrkiet har historisk set haft forbindelser til både Rusland og Ukraine, hvilket kan gøre det til et neutralt sted, hvor begge parter kan føle sig mere komfortable ved at forhandle.
- Strategisk beliggenhed: Istanbul ligger geografisk på grænsen mellem Europa og Asien, hvilket symboliserer en bro mellem forskellige kulturer og kan fremme en ånd af samarbejde.
- Erfaring med forhandlinger: Tyrkiet har tidligere været vært for internationale forhandlinger, hvilket giver dem den nødvendige erfaring til at facilitere processen.
- Gode faciliteter: Istanbul har moderne konferencelokaler, hoteller og infrastruktur, der kan understøtte et stort antal deltagere og sikre, at forhandlingerne forløber glat.

