Vi har her på siden vist, til en hel del artikler om en fredsaftale og etablering af en Forligsinstution.
Tingene flytter sig hurtigt og før den store artikel kommer om etablering af Forligsinstution i Istanbul, skal jeg her komme med nogle tanker om forhold, der skal medtages i fredsforhandlingerne – det som jeg her fremfører er langt foran de forfejlede strategier flere EU-lande og USA henviser til som redskab til at bevare fred og stabilitet.
Kort sagt så valgte verden efter anden verdenskrig at give nazisterne og Tyskland mulighed for at blive en integreret del af verdenssamfundet. Det russiske og ukrainske folk har lidt under kommunismen og også under nazisterne da krigen startede 1940. Befolkningen i disse to lande er oplyste borgere og med moderne kommunikationsmidler, er de også opdaterede om verdenssituationen som helhed.
Vi har ingen ret til, at isolere eller udelukke nogle mennesker i Europa, de skal have lov til, på alle områder at indgå på lige fod med andre mennesker i den moderne samfundsstruktur om de ville ønske det.
Derfor skal jeg her komme med nogle af de punkter, der skal arbejdes med i fredsforhandlingerne og som samtidigt buster økonomierne i Europa og reducerer inflationen og skaber fred og stabilitet i Europa.
Energisektoren
Ligesom virksomheder skal have et finansielt beredskab, så skal lande også have et energimæssigt beredskab. Derfor skal vi igen købe gas og olie fra Rusland, og Ukraine skal selvfølgeligt igen få russisk gas til favorable priser. Nord Stream 1 og 2 skal reetableres og levere gas til sine kunder i Europa. Samtidigt skal de europæiske lande have alternative forsyningskilder og pipe lines, dette er indlysende situationen taget i betragtning.
Handel
De virksomheder der har forladt Rusland, skal reetableres i landet. Og erhvervslivet skal være med til at opretholde dynamikken i det europæskiske og internationale erhvervslivet og herunder både Rusland og Ukraine, til gavn for landene og den samlede verdenshandel og madvareforsyning etc.
Genopbygning
For at få gang i genopbygningen af Ukraine har flere europæiske lande vist et stort ønske om, at være med til at genopbygge boligområder, og infrastruktur. Dertil skal russiske og ukrainske forretningsfolk have mulighed for, at være med i opbygningen af nye boliger skoler og sygehuse og anden infrastruktur, og det er oplagt at russiske forretningsfolk deltager i opførelsen af nye boliger specielt i de områder, hvor der bor mange etniske russere.
Sanktioner
Alle sanktioner mod de russiske politikere, erhvervsliv og forretningsfolk skal ophøre.
Kultur
Da Ukraine ønsker medlemskab af EU, er det også nødvendigt for landet at give mindretal passende rammer for at dyrke deres kultur, sprog, religion, uddannelse m.m.
Visumregler
Såfremt landene ønsker det, så skal de indgå i en visumfri sone som vi kender det indenfor Schengen samarbejdet. Både det ukrainske og russiske folk skal kunne rejse, uden at de skal have visum til at besøge os og vise versa. Den eneste måde at løse konflikter på er interaktion. Når vi taler om konfliktløsning så er det folket der i denne samenhæng er i fokus og deres fremtidige muligheder.
Ukraine
Det ukrainske folk skal kende sig trygge ved, at de får sikkerhedsgarantier, der kan holde og de skal have vished for, at det internationale samfund vil være med til, at genopbygge landet hurtigt og på en så tilfredsstillende måde, at folket som har lidt så meget, vil ønske at tage del i fredsprocessen, så de kan komme tilbage til en så normal dagligdag så hurtigt som muligt.