I en brydningstid med hastige voksende problemer med indvandring, grænsekontrol og terror har vi nok af opgaver at løse. Derfor er det i den sikkerhedspolitiske debat ikke nødvendigt at tale om en eskaleret konflikt mod Rusland.

Det russiske folk og det europæiske folk har intet udestående med hinanden, det være sig kulturelt eller indenfor samhandel.

Militærindustrien og gamle koldkrigere i Europa og USA

Militærindustrien og gamle koldkrigere i Europa og USA har et ønske om at puste til ilden og det er ingen tvivl om, at der også i det russiske system er både politikere og militærpersoner, der kan have et ønske og en retorik, der fastholder befolkningerne i en illusion om optrapning og øget spænding landene imellem.

Jeg læste for nogle år siden materiale fra NATO, hvori der blev pointeret at Warszawa-pagten var en stærk og sammentømret militær enhed og som var i stand til at forsvare sig og angribe vesten. I dag er jeg overbevidst om, at der ikke var tale om en stor og stærk sammentømret militærenhed.

Kommunismen er væk som fjendebillede

Da var det kommunismen der var fjenden og en styreform som vi ønskede at bekæmpe. I dag ser jeg ikke nogen fjende. Men et er klart at international politik er ikke anderledes end at bo på en villavej. Går nogle beboere over på den anden side og siger at en beboer er idiot, så går der ikke lang tid til denne svarer igen med aggressioner og provokationer. Selvom der reelt er tale om helt små uoverensstemmelser eller konflikter på vejen. Disse må og skal selvsagt ikke eskaleres.

Koldkrigeren må se virkeligheden i øjnene

Derfor må koldkrigeren se virkeligheden i øjnene og indse at befolkningerne er ikke dumme og ved at pengene kan bruges på andet end militært udstyr og selvskabte konflikter. Det er ikke os der ser verden i et furnuftsperspektiv der er tossegode, som en forhenværende udenrigsminister plejer at sige, men heller er det de politikere der ønsker at bruge penge på krudt og kuler og på en fjende der ikke eksisterer.

Russiske kompleks en legestue

Samtidigt som landene i europa bliver løbet over ende af andre befolkningsgrupper og kulturer som ikke hører hjemme i de skandinaviske samfund og som er med til at skabe gigantiske udfordringer i vores lande. Her er det russiske kompleks en legestue til sammenligning. Derfor kan vi ikke lade nogle få politikere og politiske ledere male et billede som i virkeligheden er et fatamorgana.