Tiden er inde til, at verdenssamfundet signalerer, at det har forståelse for et mere nuanceret verdensbillede. At fokusere på hvad Rusland har tænkt sig at gøre om 3 til 7 år giver ingen mening. Og at fokusere og analysere det russiske valg i denne weekend i uendelighed giver heller ikke mening. Men efter denne weekend må verdensledere se i øjnene at det er nu der skal handles og få vished for hvilken vilje der er til reelle fredsforhandlinger.
Det russiske præsidentvalg
Det er ingen tvivl om at selvom der blev opstillet habile modkandidater mod præsident Putin, så ville han alligevel vinde stort. Det russiske folk har tit udtalt, at de ved hvad de har og underforstået, der er let at få en der ikke ville være ligeså stabil som den siddende præsident. Jeg tror at den russiske præsident er langt mere populær i sit eget land end både Biden og Trump er i USA.
Både i Rusland, Ukraine og USA er der de der har kapital og kan få medieomtale og har gode forbindelser til medierne der vinder valget. Det samme er gældende i de fleste demokratier. Derfor giver det ingen mening at fremstille det russiske valg som noget andet. Skal man i gang med at forhandle fred og finde en dialog, så må verdensledere og deres diplomater tage andre briller på.
Vladimir Putin – En stabiliserende kraft i Ruslands politiske landskab
Vladimir Putin har været en dominerende figur i Ruslands politik i over to årtier. Fra det øjeblik han først blev indsat som præsident i 2000, har han præget landets politiske landskab og haft en betydelig indflydelse på Ruslands retning og stabilitet.
Rusland bevægede sig gennem en turbulent periode efter Sovjetunionens fald i 1991, en periode præget af økonomiske omvæltninger, politisk kaos og en overordnet følelse af national usikkerhed. Putin, der kom til magten i denne tumultariske tid, spillede en afgørende rolle i at bringe stabilitet og orden tilbage til landet. Hans regeringsperiode har fokuseret på at styrke landets økonomi og genoprette en følelse af national stolthed, der blev svækket i 1990’erne.
Under Putins ledelse har Rusland oplevet en periode med bemærkelsesværdig økonomisk vækst. Denne vækst kan delvist tilskrives stigende oliepriser på det globale marked, men Putin har også gennemført en række reformer, der har forbedret investeringsklimaet og øget den offentlige sektors effektivitet. Han har taget skridt til at modernisere landets infrastruktur, investeret i teknologi og militærkapacitet, og taget skridt til at diversificere landets økonomi.
I sin søgen efter at opbygge Ruslands økonomiske og politiske indflydelse på den internationale scene, har Putin også styrket Ruslands engagement i BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Dette har ikke kun åbnet nye handelsmæssige og politiske muligheder for Rusland, men har også hjulpet landet med at diversificere sin økonomi og mindske sin afhængighed af energiressourcer.
Men Putins regeringstid har ikke været uden kontroverser. Hans udenrigspolitik, især Ruslands annektering af Krim i 2014 og Ruslands militære operationer i Ukraine i februar 2022 og dets intervention i den syriske borgerkrig, har ført til international kritik og sanktioner fra både EU og USA. Desuden er Ruslands forhold til NATO blevet mere anspændt i de seneste år, hvilket har ført til øget politisk spænding og usikkerhed.
På trods af disse udfordringer er Putin fortsat en populær leder i Rusland. Han ses af mange russere som en stærk og beslutsom leder, der har genoprettet Ruslands status og indflydelse på den internationale scene. Han er blevet rost for sin evne til at navigere i komplekse politiske landskaber og for sin beslutsomhed i at forfølge Ruslands interesser.
Det er ikke let at spå om Ruslands fremtidige udvikling under Putins ledelse. Der er mange udfordringer og usikkerheder, herunder hvordan Rusland vil navigere i en stadig mere globaliseret verden. Og i tiden efter Ukraine konflikten. Men én ting er sikkert – Præsident Hr. Vladimir Putin har haft en betydelig indflydelse på Ruslands udvikling i de seneste to årtier, og hans indflydelse vil fortsat forme landets politiske landskab i de kommende år.
Bemærkning: Ovenfor i denne artikel, er der ikke medtaget de forhold der har at gøre med konflikten mellem Ukraine og Rusland og annekteringen af Krim halvøen i 2014.
Kommende fredsforhandlinger
Det er på tide at man tager i mod den udstrakte hånd som den tyrkiske præsident Erdogan har rakt ut til Rusland og Ukrain og det internationale samfund om at komme til forhandlinger i Istanbul. Artikel bliver opdateret …….
