Nu vi skriver 2020 vil jeg ønske det fredselskende russiske folk godt nytår. Med de opbrydningstendser vi ser indenfor NATO må vi håbe at de europæiske NATO medlemmer kommer til fornuft og begynder at øge samhandel og samarbejde med Rusland. Det er intet der skiller Rusland som en del af sentraleuropa fra befolkningen i skandinavia og Frankrige og England, øget kulturelt og forretnigsmessige relationer skulle være en selvfølge.
For 25 år siden var der tale om at Rusland skulle optages som medlem i NATO dette viser britiske dokumenter. Kilde: Mikkel Danielsen Berlinske den 31-des-2020.
Anden litteratur har i rigt mål også påpeget at der var gang i forhandlinger om et tæt samarbejde. Men NATO´s udvidelser tæt mod Russiske interesser har også forstyrret bestrebelser , samt russisk udenrigspolitik også har medvirket til, at der i dag, igen er blokpolitik.
Ved NATO´s 60 års jubileum sagde den amerekanske professor i international politik Charles A. Kupchan ” Det er på høje tid, at NATO gør en alvorlig indsats for at bringe Rusland ind i den sikkerhedsorden, der er skabt efter Den Kolde Krig.” NATO Nyt. (NATO 60 år.)
I en brydningstid med hastige voksende problemer med indvandring, grænsekontrol og terror har vi nok af opgaver at løse. Derfor er det i den sikkerhedspolitiske debat ikke nødvendigt at tale om en eskaleret konflikt mod Rusland.
Uddrag af artikel fra EURUO 13. april 2017 – OML
Det russiske folk og resten af europa har intet udestående med hinanden, det være sig kulturelt eller indenfor samhandel.
Militærindustrien og gamle koldkrigere i Europa og USA
Militærindustrien og gamle koldkrigere i Europa og USA har et ønske om at puste til ilden og det er ingen tvivl om, at der også i det russiske system er både politikere og militærpersoner, der kan have et ønske og en retorik, der fastholder befolkningerne i en illusion om optrapning og øget spænding landene imellem.
Jeg læste for nogle år siden materiale fra NATO, hvori der blev pointeret at Warszawa-pagten var en stærk og sammentømret militær enhed og som var i stand til at forsvare sig og angribe vesten. I dag er jeg overbevidst om, at der ikke var tale om en stor og stærk sammentømret militærenhed.
Kommunismen er væk som fjendebillede
Da var det kommunismen der var fjenden og en styreform som vi ønskede at bekæmpe. I dag ser jeg ikke nogen fjende.
Koldkrigeren må se virkeligheden i øjnene
Derfor må koldkrigeren se virkeligheden i øjnene og indse at befolkningerne er ikke dumme og ved at pengene kan bruges på andet end militært udstyr og selvskabte konflikter. Det er ikke os der ser verden i et furnuftsperspektiv der er tossegode, som en forhenværende udenrigsminister plejer at sige, men heller er det de politikere der ønsker at bruge penge på krudt og kuler og på en fjende der ikke eksisterer.
Russiske kompleks en legestue
Samtidigt som landene i europa bliver løbet over ende af andre befolkningsgrupper og kulturer som ikke hører hjemme i de skandinaviske samfund og som er med til at skabe gigantiske udfordringer i vores lande.
Her er det russiske kompleks en legestue til sammenligning. Derfor kan vi ikke lade nogle få politikere og politiske ledere male et billede som i virkeligheden er et fatamorgana.
Er en opblødning på vej ?
I takt med, at USA politik med “USA først strategien” hvor de flytter sig væk fra at være i førerrollen på den internationale sene, ser det ud til at europæiske lande har et ønske om at revurdere deres forhold og samhandel med Rusland. jvf kilde Kristian Mouritzen Berlingske den 29 des. 2019.
Der tales meget om agressioner fra Rusland og Kina, men spørgsmålet er om flere NATO lande har problemer med at disse 2 lande flytter sig med hastige skridt teknologist og dermed er konkurrenter til de Amerikanske og Europæiske virksomheder, og derfor har lande og politikkere en interesse om at fastholde befolkningen i en tro, at der er en reell trussel. Selvfølgeligt vil disse lande også øge deres militære tilstedeværelse og aktivitet i tak med at de føler at de ikki bliver set på som ligeværdige samhandelspartnere m.m. , de har også politikkere og en industri der også ser et formål med øget våbenproduktion. Denne uhyggelige konflikt som bliver skabt at nogle få særinteresser viser bare hvor lille hjernekapasitet lande har til at løse nogle helt enkle underliggende konflikter. Det minder meget om, når vi som børn delte os op i to grupper og legede røvere og politi. Det der foregår er fuldstændig hul i hoved. Men der er lys forude, den norske generalsækreter siger hann er klar at møde Putin.
Nu vi er gået ind i 2020 må jeg konstantere at de diplomatiske evner ikke er på højde med tiden for 25 år siden, da man reelt forhandlede med Rusland om europæisk samarbejde med hensyn til sikkerhedspolitik.
Tiden er kommet til opblødning og samhandel og kulturell udveksling herunder sportsaktiviteter landene imellem, der har et fælles kulturelt ståsted som udgangspunkt. Er der ikke også tale om en kulturel, sproglig og menneskelig berøringsangst fra vores side.
Godt Nytår.
